Produkt filter

Skærebrætter

Rune Jakobsen Design 

Bag Rune-Jakobsen design står Torben Rune-Jakobsen, der har dedikeret sit arbejdsliv til fremstillingen af eksklusive håndlavede produkter i høj kvalitet.

Alle produkter fremstilles af Torben selv, og design og fremstilling foregår langt ude på landet i smukke Østhimmerland, hvor der er skabt ideelle rammer omkring arbejdet med mulighed for fokus på kvalitet, passion, den håndværksmæssige omhu og kælen for detaljerne.

1 product Fundet i Skærebrætter

Plain - Skærebræt - Rune Jakobsen Design
  • Fra 1.195,00 kr

Rune Jakobsen fremstiller alle skærebrætter helt fra bunden af store, rå, uhøvlede planker (5 cm tykke, op til 60 cm brede og 4 meter lange). Rune opskærer og forarbejder selv alt i hele processen frem til det færdige bræt.

Plankerne høvles og skæres i stave i den tykkelse brættet skal have. Herefter sorteres stavene og vendes så de får det bedste udtryk i forhold til træets struktur og åretegninger. Der tilstræbes symmetri og smukke mønstre

Stavene afrettes og limes af det antal stave der passer til brættets bredde. Limen er 100% vandfast, men ugiftig. Når limen er hærdet op er samlingen stærkere end træet selv. Man kan derfor ikke “knække” et bræt i limningen.

Efter limning afrettes og høvles brættet og der fræses riller til messing eller kobberskinner der limes i og slibes plan med træet. Som regel anvendes messing der er 2mm tyk og 10mm bred, men tykkere indlæg kan forekomme hvis brættet lægger op til det.

Der kan vælges mellem 2 typer håndgreb. Enten fræses der et greb ind i endestykkerne eller enden skæres i 45 grader.

Under fremstillingsprocessen pudses brætterne adskillige gange på alle flader og der sluttes af med 5 x finpudsning så overfladerne fremstår silkebløde. Det betyder også, at brætterne ikke bliver "ru" efter brug og afvaskning.

Alle kanter afrundes så der ikke er skarpe kanter og spidse hjørner på brætterne.